Bøger, podcast og artikler
Bøger, podcast og artikler
.
Bøger
Hvordan udvikler man et bæredygtigt lederliv? I bogen Langtidsholdbar – Syv teser, der giver tid og overskud i lederlivet udfoldes dette spørgsmål i en række teser med refleksioner og praksisformer, der gør det muligt både at gøre sig sine egne tanker omkring langtidsholdbarhed og omsætte dem i praksis i sit eget lederskab..
Der er meget inspiration at hente i kunstens verden. Her arbejder kunstneriske ledere og performere dagligt med kreative og samskabende processer. Læs mere om ledelsesmæssige indsigter og refleksioner i bogen Kunstnerisk lederskab, eller i Lederrefleksioner om kunst og ledelse.
Podcast
I podcasten Langtidsholdbar ledelse taler jeg med lektor og konsulent ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Sanne Østergaard Nissen om bæredygtigt lederskab med udgangspunkt i bogen Langtidsholdbar – Syv teser, der giver tid og overskud i lederlivet. Vi dykker ned i de syv teser og bliver klogere på, hvordan det kan være en hjælp til at leve et bæredygtigt lederliv. Podcasten indgår i podcastserien Træn Trivslen.
I podcasten Danske Hjerter taler jeg med vært Bo Østlund om min vandring i sorgens land fra Odense til Trondheim, som jeg foretog i sommeren 2026. Podcasten blev optaget, da jeg havde vandret et par uger og sad ved søen Mjøsa 15 km syd for Lillehammer. Vandringen fandt sted halvandet år efter, jeg mistede min hustru efter mere end 40 års ægteskab. Podcastens overskrift er: Lars Peter vandrer i sorg for at ære sin afdøde hustru og lede efter svar.
Artikler
I sommeren 2026 vandrede jeg fra Odense til Trondheim – i sorgens land – efter at have mistet min hustru halvandet år tidligere. Journalist Malene Mølgaard har lavet en fin artikel i Berlingskes tillæg Det gode Seniorliv d. 6. oktober 2026 om min vandring under overskriften 905 kilometers sorgvandring
Negativ formåen handler om at bevare roen i kaos. Læs mere om begrebet og dets betydning for ledelse:
- I artiklen: Frirum til tænkning og kreativitet af Birthe Johansen og Lars Peter Nielsen, Erhvervspsykologi vol. 5, nr. 2, juni 2007.
- I bogen: “Psykodynamisk organisationspsykologi II” kapitel 3 “Negativ formåen og kreativitet” af Birthe Johansen og Lars Peter Nielsen, Hans Reitzels Forlag 2011.
Mødet med teatrets verden kan inspirere ledere i deres arbejde med at samskabe og lære i og af praksis. Læs mere i artiklen:
- Samskabelse og praksislæring, plenum, nr. 5, november 2020.
I 2015 modtog Odense Kommune 7 mill. kr. til projektet ‘Kvalificering af skolernes lederskab’. Læs mere om projektet og dets indsatser:
- I ord og handling, plenum, nr. 5, august 2016.
- Turbulenstolerance, plenum, nr. 5, august 2018.
Mange kommuner laver områdeledelse eller distriktsledelse på skoleområdet. Læs mere om de forhold, man som leder, skolelederforening og forvaltning skal være opmærksomme på, når det sker:
- Nye ledelsesformer i folkeskolen, plenum, nr. 6, oktober 2015.
Læs mere om transitionsprocesser i forbindelse med skolelukninger:
- Når skolen lukker, plenum, nr. 4, juni 2011.
.