Kvalificering af lederskab

.

Et MasterClass-netværk er en mulighed for at kvalificere ens lederskab med henblik på at stå i spidsen for strategisk udvikling, skabelse af bæredygtigt lederliv og formning af en bæredygtig arbejdskultur.

I et MasterClass-netværk mødes 6-10 erfarne ledere hen over en 2-årig periode i et refleksivt praksislæringsfællesskab. Det første år mødes man til 5 hele seminardage samt til et 1½-dags seminar, mens man det andet år mødes til 3 hele seminardage samt et 1½-dags seminar. Desuden gennemføres 3-4 individuelle sparringssamtaler med hver deltager.

Hver leder arbejder hen over perioden med udvikling af deres personlige lederskab, deres lederteam og et strategisk projekt, som netværket er med til at kvalificere gennem idégenerering, sparring, aktionslæring mv.

MasterClass-netværket prioriterer i fællesskab de tematikker, som det ønsker at arbejde med. Det kan f.eks. være:

  • Rollen som ‘leder-af-ledere’ – kvalificering af bestyrelse, udvikling af ledere og styrkelse af samarbejdet i lederteamet
  • Strategisk udvikling – på forkant med udviklingen, strategiske processer, fra idé til praksis
  • Bæredygtigt lederliv og langtidsholdbarhed – refleksionskompetence, følelser i organisationer, belastningspsykologi
  • Menneskelige og bæredygtige arbejdspladser – trivsel, medinddragelse, teamudvikling, medledelse
  • Kreativ samskabelse – facilitering og etablering af mulighedsgivende rum og kreative udviklingsprocesser

Arbejdsformen baserer sig på refleksiv praksislæring i netværksgruppen med oplæg, drøftelse, refleksioner, cases, fremlæggelser og sparring. Netværksdeltagerne bidrager med personlige og ledelsesstrategiske cases og udviklingstiltag fra deres egen aktuelle virkelighed, som de ønsker at få belyst og kvalificeret af netværket. Desuden vil der være input fra ledelse i andre kontekster med besøg af virksomhedsledere, kunstneriske ledere, ledelsesforskere mv.

Bogen Langtidsholdbar – syv teser, der giver tid og overskud i lederlivet med den input, modeller og refleksionsformer vil danne klangbund for arbejdet i netværket.

Det, der deles i MasterClass-netværket er fortroligt deltagerne imellem, og det er ikke tilladt at dele viden af fortrolig karakter fra netværket med andre uden for netværket.

Netværkssamlingerne finder sted på kvalitetskonferencesteder, der understøtter formålet.

Aktuelt: 8 skoleledere er i fuld gang med MasterClass-netværk for erfarne skoleledere – pilotprojekt i 2026. De deler deres succeser og udfordringer, deres lederskabshistorier og lader sig inspirere af oplæg om bæredygtigt lederliv, om det forpligtende kald, om stress – og om mange flere temaer, der brænder på.

I efteråret 2026 udbydes endnu et MasterClass-netværk med opstart i 2027.

Kontakt Reflex for at høre nærmere og blive skrevet op til kommende MasterClass-netværk.